Nasu-lavinen i 2017

Et billede af redningsarbejdet og de 8 ofre

I 2017 mistede otte mennesker livet, da en lavine ramte Nasu Onsen Family Ski Resort, hvor flere gymnasieelever blandt andet var på udflugt, idet de var en del af et stort fællesarrangement, hvor elever fra forskellige gymnasier i Tochigi-præfekturet valgte at tage til byen Nasu for at træne sikkerhed under bjergklatring. De 55 personer bestående af 46 elever og 9 lærere ankom til Nasu Onsen Family Ski Resort den 25. marts og skulle blive der frem til den 27. marts, hvor det var planen at afslutte turen med at bestige Chausu-bjerget. På denne dag var vejret dog dårligt, så det blev besluttet at vandre rundt ved foden af bjerget i stedet, hvilket betød, at eleverne blev delt op i grupper sammen med deres lærere.

Omkring klokken 8.45 opstod så en lavine, som ramte ramte flere af grupperne, hvor mange blev begravet af snemasserne. Mens nogen formåede at grave sig selv fri eller blive hjulpet fri af andre, så var det ikke muligt at redde syv teenagedrenge og en mandlig lærer, som alle omkom i lavinen, der givetvis blev udløst af snefaldet, som ramte området på selve dagen. Ironisk nok var arrangementet en tilbagevendende begivenhed, der i sin tid var opstået, efter at en gruppe elever fra Tochigi-præfekturet omkom i en lavine i 1950, og formålet med turen var blandt andet at træne de unge i at kunne begå sig i et snedækket terræn og assistere hinanden under en lavine, hvilket de på tragisk vis blev ramt af under deres øvelser.

Total Page Visits: 237 - Today Page Visits: 1