Angrebet på Kweilin

Kweilin var navnet på et passagerfly af typen Douglas DC-2, der var ejet af det kinesiske luftfartsselskab China National Aviation Corporation, men grundet mangel på personale havde man dog indgået et aftale med det amerikanske selskab Pan American Airways, hvis piloter derfor fløj de kinesiske fly, hvilket inkluderede Kweilin, der om morgenen den 24. august 1938 lettede fra Hong Kong, der på dette tidspunkt var en britisk koloni, med retning mod Chengdu i Kina. Ombord på flyet var i alt 14 passagerer og tre besætningsmedlemmer, hvilket inkluderede den amerikanske pilot Hugh Leslie Woods.

Året forinden var den anden kinesisk-japanske krig dog begyndt, da Japan invaderede Kina og begyndte at overtage landet, og det japanske militær var derfor talstærkt til stede i Kina, hvilket også var tilfældet i luften, hvor otte japanske kampfly fik øje på Kweilin kort efter at det var fløjet ind i kinesisk luftrum. Til trods for at der tydeligvis var tale om et passagerfly, så valgte de otte kampfly alligevel at angribe dette med at skyde imod det, hvilket fik Woods til at lave undvigelsesmanøvrer, før han besluttede sig for at foretage en nødlanding i en flod.

Nødlandingen var en succes, idet ingen af de ombordværende kom til skade. Men efter at være landet i floden, gik det op for Woods, at størstedelen af passagererne slet ikke kunne svømme, og de kunne derfor heller ikke evakuere fra flyet, der ikke var forsynet ned redningsveste. Woods måtte derfor forlade flyet for at svømme ud for at finde en båd, men imens han befandt sig i vandet, blev han angrebet med skudsalver fra de japanske fly, der dog ikke havde held med at ramme ham. Men dette sænkede ham ikke desto mindre i hans redningsaktion, der viste sig at være forgæves, for i mellemtiden begyndte vandet, at fosse ind gennem skudhullerne i flyet, der ligeledes blev udsat for skudangreb, og det sank derfor til bunds i søen. Samtlige af de ombordværende var dog blevet ramt af skud, og flere af dem var derfor allerede døde, mens andre druknede i floden. Kun to personer havde held med at redde sig ud i live - en passager og flyets radiooperatør - og 14 mennesker omkom således i det, der var det første væbnede angreb på et passagerfly i historien. De fleste af ofrene var kinesiske forretningsmænd, men herudover var der også to kvinder, et 5-årigt barn og et spædbarn blandt de dræbte.

Det vides ikke, hvorfor japanerne valgte at angribe Kweilin, men det formodes, at man gik efter at dræbe den kinesiske præsidents eneste søn, der skulle have været ombord på flyet. Han havde dog taget et tidligere fly, og de japanske myndigheder nægtede i første omgang at have angrebet Kweilin, før man med tiden indrømmede dette, hvilket førte til yderligere fordømmelse af krigen fra USA. Kweilin blev efterfølgende bjærget og istandsat, før flyet igen blev taget i brug under navnet Chungking. Men også dette blev udsat for et japansk luftangreb i 1940, hvor ni personer omkom, hvilket inkluderede den amerikanske pilot Walter Kent. 

Total Page Visits: 149 - Today Page Visits: 2