Branden i Hoteiza-biografen

Branden i Hoteiza-biografen
Et mindesmærke ved ulykkesstedet

Branden i Hoteiza-biografen

Den 6. marts 1943 mistede 208 mennesker livet i Japans værste brandulykke i en enkeltstående bygning. Dette skete under Anden Verdenskrig, men branden var dog ikke et resultat af denne, da den brød ud i det lille bondesamfund i landsbyen Kutchan på Hokkaido. Hér var byens borgere nemlig blevet inviteret til at se en gratis film i den lokale Hotezia-biograf, og dette fik naturligvis folk til at flokkes til, så den lille bygning var fyldt med omkring 700 mennesker, da filmen gik i gang. Omkring klokken 19 gik der dog ild i det ubemandede baglokale, hvor filmen blev afspillet med brug af en projektør, som endte med at overophede, men der gik noget tid, før folk bemærkede lugten af røg og herefter opdagede flammerne, der da allerede havde spredt sig og var ude af kontrol, eftersom biografbygningen var lavet af træ. Der opstod derfor panik, og de mange hundrede mennesker søgte omgående mod udgangene, hvilket imidlertid førte til en flaskehalseffekt, da mange kollapsede og spærrede vejen for folk bagved, der derfor var nødt til at kravle over de livløse kroppe, mens andre derimod mistede bevidstheden, da de fik inhaleret for meget røg.

Det var derfor kvælning, der var den primære dødsårsag blandt de 208, som endte med at miste livet under branden, og majoriteten af disse var børn og kvinder, eftersom mange fædre var udsendte soldater. Selve ilden spillede ikke den store rolle i de mange dødsfald - det var derimod antallet af mennesker i den forholdsvis lille bygning, der var forklaringen på, at over en fjerdedel af dem døde. Kutchan lå desuden begravet i et tykt lag sne, så det var ikke muligt for redningsfolk at komme frem til bygningen, som af den grund udbrændte. Sneen på taget var også medvirkende til, at dette styrtede sammen og faldt ned over folk, mens de stadig forsøgte at slippe ud fra biografen.

Fordi katastrofen skete under Anden Verdenskrig, så blev dækningen af den begrænset for ikke at sprede dårlige nyheder i en tid, hvor man forsøgte at holde folkeånden oppe, så på trods af sit omfang er ulykken således en, der siden er blevet glemt af mange i resten af Japan. I Kutchan står dog fortsat et monument til minde om ofrene.

Total Page Visits: 452 - Today Page Visits: 1