Branden i Iida

Branden i IidaDen 20. april 1947 blev byen Iida i Nagano-præfekturet ramt af det, der siden har været den anden største brand i Japan siden Anden Verdenskrig. Denne opstod i et privat hjem lidt i klokken 12, og selvom flammerne hurtigt blev opdaget, så reagerede man imidlertid ved at åbne for samtlige brandhaner i byen, hvorved vandtrykket blev reduceret markant. Da man ikke havde held med at slukke ilden, fik denne derfor spredt sig videre til de omkringliggende bygninger, hvor den for alvor fik fat, så i løbet af ingen tid var der blevet tale om en bybrand, der opslugte det ene hus efter det andet, fordi disse på denne tid var lavet af træ. Branden raserede i 10 timer, før den omsider blev slukket ud på aftenen, hvor hele befolkningen var blevet evakueret. Alligevel endte 3 mennesker med at miste livet, hvilket imidlertid var et mirakel, når man tog brandens omfang i betragtning. Denne havde nemlig ødelagt 3742 bygninger, hvorved 70 % af byen gik op i røg, mens mere end 17.000 mennesker blev gjort hjemløse. 

Iida var en af de byer, der gik fri for bombetogter under Anden Verdenskrig, så mange af byens bygninger var traditionelle strukturer. Under genopbygningen blev disse dog erstattet med mere moderne af slagsen, men den dag i dag er der endnu nogle af de originale huse tilbage fra tiden før branden, da disse er blevet bevaret i den del af byen, hvor flammerne ikke fik spredt sig til. Året forinden, i 1946, var Iida blevet ramt af en mindre brand, der dengang ødelagde knap 200 bygninger.

 

Total Page Visits: 197 - Today Page Visits: 1