Branden i Ohara-biografen

Branden i Ohara-biografenI det, der i dag er byen Hamanaka på Hokkaido, lå engang en biograf kaldet Ohara-biografen, som ikke længere eksisterer, idet den brændte ned i 1951, hvilket var en lokal tragedie, som endte med at koste 23 mennesker livet. Branden opstod den 19. maj, hvilket var en lørdag, så blandt de cirka 240 besøgende, som denne dag valgte at tage i Ohara-biografen, var derfor mange børn, idet der blev spillet en række gratis kortfilm henvendt et yngre publikum. Desværre var det også på lige netop denne dag, at en brand ville bryde ud i biografen, for da afspilningen af kortfilmene startede klokken 14, nåede der at gå en time, før biografgængerne pludselig kunne se, hvordan filmen på lærredet stoppede, da der simpelthen opstod brand i filmrummet bag tilskuerrækkerne. Straks som folk fik øje på ilden, udbrød der panik, og mange begyndte at flygte mod udgangene, men ved at åbne disse, fyldte man samtidig biografen med ilt, så ilden spredte sig i løbet af ingen tid, alt imens der opstod flaskehalseffekter omkring dørene.

En tyk røg indtog biografen og gjorde det svært for folk at se og få luft, og der skulle ikke mange indåndinger til, før de mindste børn begyndte at kollapse. Netop fordi at de fleste af gæsterne var børn, så fulgte de også mængden i stedet for at udse sig alternative flugtruter, og det betød også, at nødudgangen nærmest ikke blev benyttet, mens det kun var voksne, som kunne nå frem til vinduerne og hoppe ud fra disse. Af den grund var der også kun 5 voksne, som døde i branden, mens 37 børn mistede livet, så i alt 42 mennesker omkom i flammerne. Mens nogen blev brændt ihjel, døde langt de fleste dog af kultilteforgiftning.

Ohara-biografen udbrændte og blev efterfølgende revet ned, og på grunden står i dag et monument dedikeret til de omkomne. Hvert år afholdes desuden en lokal katastrofebekæmpelsesdag, hvor skolebørn rengør monumentet og lærer førstehjælp, ligesom de bliver instrueret i, hvordan de skal handle under ulykker.

Total Page Visits: 27 - Today Page Visits: 1