Buskollisionen i Yakumo

Buskollisionen i Yakumo
Et billede taget efter ulykken

 

          Buskollisionen i Yakumo

Om morgenen den 18. juni 2023 kørte en ekspresbus fra SapporoHokkaido med retning mod Hakodate. Ombord på bussen var foruden chaufføren 18 passagerer, men det var imidlertid ikke alle, der ville nå frem til deres destination, for umiddelbart efter at tre passagerer var steget af i landsbyen Yakumo, kolliderede bussen med en svinetransport, der kom kørende i den modsatte vejbane. De to førerhuse tørnede sammen, hvorved begge chauffører mistede livet, og det samme gjorde tre passagerer: en 33-årig mand og to kvinder på henholdsvis 55 og 57 år, der alle havde siddet på sæderne bag chaufføren. 

Ombord på svinetransporten var i alt 30 levende grise, hvoraf 12 af disse omkom i ulykken, mens mange af de levende slap fri og efterfølgende gik rundt blandt deres døde artsfæller, som lå spredt rundt på vejen, imens arbejdet med at hjælpe de kvæstede mennesker stod på. De levende grise blev som planlagt kørt til slagtning, men på grund af indre blødninger blev deres lig destrueret. En enkelt gris forblev på fri fod i en uge, før den ligeledes blev indfanget og aflivet.

Eftersom begge chauffører omkom i ulykken kunne ingen af dem stilles til ansvar for denne, ligesom man ikke kunne udspørge dem og dermed finde en forklaring på, hvordan kollisionen kunne ske. I sidste ende konkluderede man dog, at det højst sandsynligt var chaufføren af svinetransporten, der muligvis mistede herredømmet over lastbilen grundet uopmærksomhed, der kunne skyldes, at han på ulykkestidspunktet havde haft det skidt. Der var ingen bremsespor på ulykkesstedet, hvilket indikerede, at kollisionen skete, uden at de to chauffører nåede at reagere, og den hændte altså derfor pludseligt.

Total Page Visits: 48 - Today Page Visits: 1