Under Anden Verdenskrig blev flere japanske byer lagt i ruiner af bombetogter foretaget af amerikanske fly, som ligeledes kastede søminer i det japanske farvand, hvor det derfor blev farligt for de japanske skibe at sejle. Flere japanske skibe blev dog ramt af søminer - både under krigen men også efter denne, fordi man ikke kunne lokalisere alle miner, hvilket blev betragtet som hændelige uheld, fordi der var tale om levn efter krigen. Japan endte med at lide nederlag i denne, da man overgav sig den 15. august 1945, men dette var først officielt to uger senere, og i denne periode blev den lille træfærge Daini Noto Maru eksempelvis ramt af en sømine, som endte med at koste 28 mennesker livet.
Den 28. august 1945 sejlede Daini Noto Maru nemlig fra Nanao Havn på Noto-halvøen med passagerer bestående af havnearbejdere som skulle fragtes hjem til lokalområderne, hvor første stop var Kumi Havn på øen Noto. Dette var en kort sejltur på ganske få kilometer, som forløb problemfrit, men da færgen forlod Noto og satte kursen mod Mimorumachi, sejlede den uheldigvis ind en sømine, der flød rundt ved havoverfladen, hvilket medførte en eksplosionen, der var så kraftig, at denne fik færgen til at forlise midt ude i Nanao-bugten, hvor folk derfor måtte klamre sig til vraggods og svømme mod land eller vente på at blive reddet af de lokale fiskere, som hurtigt kom til undsætning. I alt 28 mennesker mistede dog livet, hvoraf nogle af disse omkom under eksplosionen, mens andre druknede.
Der var således tale om en lokal tragedie, men denne fik resten af verden dog ikke kendskab til før i 1983, hvor det gik op for de lokale indbyggere, at historien aldrig var blevet fortalt videre. Netop fordi at den skete i en tid, hvor Japans overgivelse var ved at komme på plads, så blev ulykken nemlig ikke dækket i medierne, og da den heller ikke optrådte i lokalhistoriske arkiver, besluttede nogle borgere sig altså at gøre opmærksom på hændelsen af frygt for, at kendskabet til denne ville gå tabt i historien. Ulykken var ikke desto mindre blevet registreret hos rederiet, som ejede firmaet, hvor man fik indsigt i antallet af omkomne. Det vides dog ikke, hvor mange personer der befandt sig ombord på Daini Noto Maru, men det var både mænd, kvinder, børn og ældre.