Den 14. juni 1972 lettede Japan Airlines Flight 471 fra Don Mueang Lufthavn i Bangkok i Thailand med retning mod New Delhi i Indien. Ombord på flyet var i alt 89 personer fordelt på 11 besætningsmedlemmer og 78 passagerer. Turen forløb problemfit, men da flyet begyndte at gøre klar til landing i New Delhi kort efter klokken 20, styrtede det imidlertid ned cirka 25 kilometer fra lufthavnen, hvor det faldt fuldkommen fra hinanden, da det ramlede mod jorden. Kun 3 mennesker ombord på flyet endte med at overleve styrtet, mens 86 andre omkom, men hertil kom yderligere 4 dødsfald, idet flyet var styrtet ned på en byggegrund, hvor en gruppe arbejdere derfor mistede livet, og det endelige dødstal nåede dermed op på 90.
Da man ankom til ulykkesstedet, noterede man sig desuden, at flyvet godt nok var gået i stykker, men at store dele af det faktisk var intakt, hvilket tydede på, at det ikke havde ramt jorden med næsen først. De sorte bokse var derfor også i god behold, og da man begyndte at analysere disse, fandt man frem til forklaringen på flystyrtet. Flyets data viste nemlig, at styrtet mest af alt mindede om en landing, eftersom det længe nærmede sig jorden i et sikkert og kontrolleret tempo, hvilket indikerede, at der ikke var tale om en mekanisk fejl. Båndoptagelserne fra cockpittet afslørede også, at piloterne havde samtaler og sågar lavede sjov umiddelbart inden styrtet, men selvom de ellers lagde an til landing, så blev der ikke udført nogen tjekliste til dette.
Selvom man ikke kunne finde nogen forklaring på flyets for tidlige nedgang, så spekulerede man dog i, at piloterne var så optaget af andre ting, at de helt glemte at holde øje med instrumenterne, så de slet ikke bemærkede, at de ikke var i nærheden af lufthavnen, før det var for sent. På båndoptagelserne kunne man dog ikke høre nogen advarsler, så det må samtidig formodes, at piloterne muligvis satte deres lid til instrumenterne, fordi disse simpelthen ikke var indstillet korrekt og derfor viste forkerte informationer. Ved at sammenligne informationerne ville piloterne imidlertid have været i stand til at opdage, at noget ikke stemte overens, præcis som man kun må foretage en landing, når man har øjnene på lufthavnen, og ansvaret for ulykken blev derfor tillagt dem, til trods for at man aldrig har kunnet påvise, om systemet var defekt.
Kun to måneder senere var et andet Japan Airlines-fly involveret i en ulykke i Indien, da Japan Airlines Flight 472 overskred landingsbanen under landingen Bombay, hvor ingen dog mistede livet.