Katastrofen med Marianerne

Katastrofen med MarianerneI begyndelsen af oktober 1965 blev tyfonen Carmen dannet over Stillehavet og satte kursen mod Marianerne, hvor op med 40 japanske fiskerbåde opholdt sig. Disse havde nogle uger forinden undgået en anden tyfon ved at søge nær kysten ved øen Agrihan, og da Carmen lod til at følge samme bane, valgte mange både at gøre det samme denne gang, da tyfonen nærmede sig. Den 6. oktober skiftede Carmen imidlertid kurs og foretog en nærmest 90 graders vending, der betød, at stormen passerede over Agrihan, hvor 7 skibe på dette tidspunkt befandt sig. De blev derfor fanget i vinden tidligt om morgenen den 7. oktober, og mens det ene af disse stødte på grund, så væltede de andre rundt eller drev til havs, hvor de gik tabt i bølgerne. Da der blev slået alarm, og en redningsstyrke blev sendt af sted til området, formåede man kun at finde tre overlevende. Fem skibe var forsvundet, og det samme var hele deres besætninger. I alt endte 209 mennesker endte med at miste livet, og ud af disse blev kun et enkelt lig fundet. Der var således tale om den anden værste fiskerikatastrofe i Japan siden Anden Verdenskrig, og ulykken førte til, at den japanske kystvagt blev forsynet med redningsfly.

Total Page Visits: 13 - Today Page Visits: 1