Togulykken i Amagasaki

Togulykken i AmagasakiDen 25. april 2005 kørte et tog af sporet, mens det var i fuld fart i Amagasaki i Hyogo-præfekturet. 107 mennesker døde i ulykken og over 500 blev såret. Ulykken skete klokken 9.19 efter myldretid og skyldtes, at den unge lokomotivfører kom til at køre for langt på en af stationerne og derfor var nødt til at bakke tilbage. Dette havde effekt på tidsplanen, hvilket man i Japan gør meget ud af at overholde, så lokomotivføreren satte farten op i håbet om at kunne overholde denne. Konsekvensen blev dog, at toget nåede op på en hastighed, der gjorde, at det i et sving fløj af skinnerne og ramlede mod en boligblok ikke så langt fra Amagasaki station. Lokomotivføreren omkom selv i ulykken.

Omstændighederne bag ulykken medførte, at en række offentlige personer trak sig tilbage, da man mente, at disse bar en stor del af ansvaret for ulykken. Sikkerheden blev ligeledes forbedret, hvilket blandt andet indebar en sænkning af fartgrænsen i byområder. Der er nu blevet placeret et mindre monument på stedet til minde om ofrene.

99total visits,1visits today