Togulykken på Omotezawa-broen

Billeder taget efter ulykken

Om aftenen den 20. januar 1955 kørte et lille lokaltog bestående af to vogne fra Toyohashi med retning mod Iida. Turen forløb som planlagt, men efter at have forladt Tamoto station i Nagano-præfekturet, ankom toget til Omotesawa-broen, hvor det viste sig, at der havde været et stenskred, så der derfor lå klippestykker på skinnerne. Eftersom det var mørkt, kunne lokomotivføreren ikke se disse, før det var for sent, og selvom han ellers fik øje på klippestykkerne og skyndte sig at trække i nødbremsen, så forhindrede dette desværre ikke toget i at kollidere med dem, og da dette skete, blev den forreste vogn afsporet, hvorved den styrtede ud over broen og slæbte den anden vogn med sig i det 50 meter lange fald ned fra broen.

Netop fordi at der var tale om et lille lokaltog, så var der kun 33 personer ombord på toget, og blandt disse mistede fem livet som følge af styrtet, hvor den ene vogn landede ved foden af broen, mens den anden rullede flere meter væk og således blev totalskadet, før den nåede til standsning. Begge vogne undgik dog at ryge i Tenryu-floden, som befandt sig langs toglinjen, der desuden havde lagt grund til en busulykke i 1951, hvor 28 mennesker omkom, da en togbus styrtede i Tenryu-floden, efter at jernbanen var blevet beskadiget af oversvømmelser.

Total Page Visits: 151 - Today Page Visits: 1