Den 25. februar 1947 skete en af de værste togulykker i Japans historie, da et passagertog forlod Higashi-Hanno station i Saitama-præfekturet med retning mod Komagawa station. På vejen dertil blev hele toget nemlig afsporet, da det ankom til et sving, hvorved det i fuld fart væltede ud over skrænten, som skinnerne befandt sig på. Fordi togvognene var lavet af træ, så gik mange af disse i stykker under ulykken, så flere af de omkomne døde simpelthen af de kvæstelser, de pådrog sig ved at blive kastet ud fra toget, mens andre derimod blev mast ihjel af både togvogne, vragstykker og andre mennesker.
Umiddelbart efter ulykken var alt et stort kaos, hvor overlevende forsøgte at kæmpe sig fri fra de mange togvogne, mens redningsmandskab forsøgte at lokalisere tilskadekomne blandt de utallige døde kroppe. Ulykken skyldtes nemlig, at toget var overfyldt, da dette var grunden til, at lokoføreren ikke kunne sænke farten, da toget i nedadgående retning nærmede sig svinget, hvor afsporingen fandt sted. Der var ganske enkelt for meget vægt på grund af de mange passagerer, og derfor lød det endelige dødstal også på 184, mens yderligere 495 blev såret.
Det høje dødstal skyldtes dog først og fremmest, at vognene var lavet af træ, så de derfor alle gik i stykker under ulykken. Efter denne blev det derfor besluttet at afskaffe togvogne af træ og erstatte disse med moderne vogne af stål, men fordi Japan endnu var ved at komme sig oven på Anden Verdenskrig, så gik der dog noget tid, før samtlige af landets omkring 3000 vogne af træ var blevet udskiftet.