Ulykken med de 186 køretøjer

Ulykken med de 186 køretøjerDen største trafikulykke i Japans historie fandt sted den 17. marts 1992, da intet mindre end 186 køretøjer var involveret i et 1,2 kilometer langt harmonikasammenstød på Hokkaido-motorvejen mellem Sapporo og Chitose lufthavn. Ulykken begyndte omkring klokken 8.45, hvor der faldt sne, hvilket ikke blot fik lagt sig som et tyndt lag på vejen – dette var også med til at forringe sigtbarheden, hvilket resulterede i, at en personbil kolliderede med en bus under en fejlslagen overhaling på den ene strækning af motorvejen. Dette skabte en dominoeffekt, idet de bagfrakommende køretøjer ikke kunne nå at standse, og selvom mange ellers forsøgte på det, så var vejen for glat, så det ene køretøj efter det andet blot gled ind i hinanden. Flere lastbiler og busser var involveret i ulykken, og disse fik hobet sig op og dannet en mur, således at de fuldkommen spærrede for begge spor samt nødsporet, hvor flere og flere biler brasede sammen og tog plads i ulykken, der henover de kommende minutter blot blev større, indtil den omsider blev bragt til en ende, da køretøj nummer 186 havde ramt den bageste bil.

Langt de fleste biler havde kun modtaget overfladiske skræmmer, men enkelte var dog blevet totalsmadret og nogen var sågar blevet mast i stykker under lastbilerne. Grundet mængden af biler, så var det svært for redningsarbejderne at komme frem til de midterste køretøjer, og man måtte således lukke for trafikken på motorvejens andens strækning. Ikke desto mindre var der tale om en omfattende ulykke, hvor det var umuligt at finde overblikket, og nogen sad derfor fanget i deres biler flere timer, før hjælpen nåede frem dem. På trods af ulykkens størrelse, så endte to dog kun med at miste livet, mens 108 andre blev såret. 

Total Page Visits: 189 - Today Page Visits: 1