

Den 30. januar 1979 lettede fragtflyet Varig Flight 967 fra Narita Lufthavn nær Tokyo med kurs mod Los Angeles i USA, hvorfra turen skulle gå videre til Rio de Janeiro i Brasilien. Turen endte dog, kort efter at den var begyndt, for en halv time inde i flyvningen mistede man pludselig al kontakt til flyet, der heller aldrig nåede frem til sin destination, hvorved det blev meldt savnet. En eftersøgning bragte imidlertid intet med sig, og ingen spor efter flyet er nogensinde blevet fundet, men man formoder, at det må være styrtet ned et sted i Stillehavet ud for Japans kyst, så vraget dermed befinder sig på havets bund.
Flyet var mere end to timer forsinket, da det lettede fra Narita lufthavn omkring klokken 20.30, men det er uvist, om dette var en faktor i flyets forsvinden, eftersom man ikke modtog noget nødsignal, hvilket indikerer, at der muligvis har været tale om et brat flystyrt. Den sidste radiokontakt mellem flyet og kontroltårnet i Narita lufthavn fandt sted klokken 20.53, mens flyet befandt sig 200 kilometer øst for Japans kyst, hvor radarerne ikke længere kunne opfange det, og da den næste kommunikation skulle finde sted en halv time senere, var det ikke muligt at etablere kontakt, så man derfor mener, at flyet må være styrtet ned i dette tidsrum. Dette var i dermed den første flyulykke med tilknytning til Narita lufthavn, der åbnede i 1978.
Ombord på Varig Flight 967 var i alt 6 brasilianske besætningsmedlemmer, mens lasten blandt andet bestod af 53 malerier af den japansk-brasilianske kunstner Manabu Mabe, der havde haft disse på en udstilling i Tokyo. Man har aldrig formået at finde en eneste vragstump fra flyet, hvilket man eller har kunnet i andre tilfælde, hvor store fly er gået tabt såsom med Malaysia Airlines Flight 370 i 2014 og Air France Flight 447 i 2009, og eftersom Varig Flight 967 var af typen Boeing 707-323C, er det dermed det største fly, der nogensinde er forsvundet, uden at man har fundet spor efter det.