På toilettet og i bad i Japan

Japan er et land med mange mennesker, og derfor findes der også mange offentlige toiletter, som man kvit og frit kan gøre brug af, så man ikke behøver at gå og holde sig. Disse findes typisk på steder, der er meget befærdede såsom turistattraktioner, parker, storcentre og stationer, men det er dog ikke altid, at der er håndklæder, og derfor går mange japanere rundt med deres eget i tasken, ligesom det kan være praktisk at være i besiddelse af papir, da nogle toiletter kan risikere at være løbet tør. Toiletter er markeret med mand/kvinde-symboler, eftersom de typisk er kønsopdelt, bortset fra i shinkansen, hvor mænd og kvinder deles om toilettet, men her findes der dog også nogle gange pissoir til mændene. Shinkansen og andre langdistancetog er desuden de eneste tog i Japan, hvor der er mulighed for at gå på toilettet. I Japan er det ydermere udbredt, at nærbutikker (konbinier) stiller toiletter til rådighed, hvis der ikke er offentlige toiletter i nærheden, så her kan man altid gå ind og spørge, om man må låne toilettet. Det er knap så almindeligt at spørge om dette på restauranter, fordi toilettet mange steder er en service, der kun stilles til rådighed for kunderne.

På toilettet og i bad i JapanI Japan findes der to typer af toiletter: Det traditionelle toilet og det moderne toilet. Det traditionelle toilet var før i tiden et hul i jorden eller i et gulv, som man satte sig på hug over, således at afføring og tis blev oplagret, så det kunne anvendes som gødning. Nu om dage eksisterer denne type toiletter endnu, men de er dog blevet moderniseret, så der er tale om et aflangt hul i gulvet lavet af keramik, som er forbundet til en kloak. Denne type toiletter er efterhånden ret sjældne i Japan, men er typisk at finde i øde egne eller i offentlige bygninger af ældre dato. Der er som regel ikke noget at støtte sig til, så man skal udelukkende holde balancen på egen hånd, og så er det desuden meningen, at både mænd og kvinder skal sidde på hug, når de tisser med ryggen vendt mod hullet.

De moderne toiletter begyndte at blive implementeret i japanske hjem i starten af 1900-tallet, men det var først efter Anden Verdenskrig, man begyndte at betragte dem for at være standardtoiletter, og i dag er det denne type toiletter, der er mest udbredt i Japan. Verdens største toiletproducent er den japanske virksomhed TOTO, der står bag opfindelsen af det, der i Japan kaldes for washletter, hvilket er elektroniske toiletter, der kan meget mere end toiletterne i Vesten, af hvilken grund udlændinge ofte har problemer med at anvende disse. I Japan betragtes det som uhygiejnisk kun at tørre sig selv med papir, så derfor introducerede TOTO i 1980 washletter, der er kendetegnet ved at have en indbygget spulefunktion, så man kan vaske sig selv bagtil og fortil, når man er færdig. Der findes desuden flere modeller med mange andre funktioner såsom en blæsemekanisme, armlæn, varme i sædet og luftrenser. Mere højteknologiske modeller inkluderer toiletter med automatisk sæde, indbygget musikafspiller og en taleguide.

I Japan går man rundt med sutsko i hjemmet, og når man bevæger sig ud på badeværelset, er det meningen, at man skal skifte til et nyt par, der kun er beregnet til toiletbrug. Det at vaske hænder i forbindelse med et toiletbesøg er også en standard i Japan, og nogle toiletter er designet til dette, så de dermed er miljøvenlige, idet der oven på kummen sidder en håndvask, hvorfra vandet kan blive oplagret og genanvendt, når man skyller ud i toilettet. For de fleste toiletters vedkommende gøres dette ved at dreje på et lille håndtag på siden af toilettet og altså ikke via "træk og slip" eller "tryk"-mekanismen.

 

På toilettet og i bad i Japan Sento

Sento er den japanske betegnelse for offentlige badeanstalter. I modsætning til onsen, der snarere er kurbade, hvor man kommer for at slappe af, så er sento et sted, hvor man kommer for at vaske sig. Som dansker kan det virke underligt at gøre dette i det offentlige rum sammen med andre mennesker, men i Japan har det at tage et bad historisk set været en social aktivitet, så selvom stort set alle private hjem i dag er forsynet med badeværelser, så er der stadig mange japanere, der tager på en sento for at blive gjort ren. Det kan blandt andet være folk på farten, som har overnattet i naturen eller på et hostel uden bad, og så er en sento virkelig belejlig at have i nærheden.

På toilettet og i bad i JapanUdefra kan en sento kendes på et typisk blåt klæde, der hænger ved indgangen hvor tegnet YU (ゆ) er printet på. Dette betyder nemlig "varmt vand", og når man træder ind ad hovedindgangen, skal man huske at fjerne sine sko i forhallen, da det ikke er tilladt at have dem på i bygningen. Der er som regel skoskabe, hvor man kan placere sit fodtøj. Herefter betaler man så for at benytte det offentlige bad, hvilket sker ved at henvende sig ved receptionen, men nogle steder foregår betalingen dog via maskiner. Gennemsnitsprisen er på under 500 yen for en voksen. Bemærk, at hvis man har tatoveringer, kan man risikere at blive afvist. Herfra kan man så vælge at gå til enten venstre eller højre, fordi en sento er kønsopdelt, hvor mændenes afdeling er markeret med et blåt gardin, mens kvindernes er markeret med et rødt. De to veje fører frem til omklædningsrummene, hvor man smider tøjet, så man er helt nøgen. Ens tøj og personlige ejendele lægger man i enten en kurv, kasse eller i et skab, alt efter hvad badeanstalten stiller til rådighed, men man skal dog huske at medbringe et håndklæde videre til badet. Det er ikke altid, at badeanstalter uddeler håndklæder, så det er en god ide at have sit eget med, hvilket også gælder sæbe.

På toilettet og i bad i Japan

Skydedøren ind til selve badet, skal man åbne langsomt, så man ikke larmer og generer de folk, der eventuelt er til stede. Generelt skal man huske at opføre sig roligt og dæmpet, men fordi mange japanere kommer i grupper, så vil man på samme tid opleve, at stemningen kan være løftet. Nogen vil måske kigge ekstra på en, fordi man er udlænding, men det er ikke ligefrem, fordi folk sender øjne. Døren til badesalen skal altid lukkes, så dampen og varmen ikke siver ud. Selve badesalen er nærmest et forstørret badeværelse med flere store kar, hvor man kan opholde sig sammen, men her er dog også bruseområder, hvor man kan vaske sig separat. I modsætning til i en onsen, så er det dog ikke nødvendigt at vaske sig selv, før man træder ned i fællesbadet. Det er dog almindeligt at udføre det, der kaldes for kakeyu, hvor man overdænger sig selv med varmt vand fra hoften og ned, så man på den måde forbereder kroppen på badevandstemperaturen, da denne er ret høj. Typisk er mændenes og kvindernes afdelinger kun adskilt af en tynd væg, så familier for eksempel kan tale sammen. En af de hyppigst anvendte vægdekorationer i en sento er Fuji-bjerget, der skal være med til at indgyde ro i de besøgendes sind.

Man kan benytte badet, lige så længe man har lyst, og når man forlader badeanstalten, skal man huske at medbringe alle sine ejendele og naturligvis også sine sko ved indgangen.

 

På toilettet og i bad i Japan Onsen

Onsen er det japanske ord for "varme kilder", men det er også betegnelsen for de overnatningssteder og badeanstalter, hvor der er tilknyttet en varm kilde, hvis vand gæsterne kan bade i enten indendørs eller udendørs. Der er tusindvis af onsens i Japan - primært grundet landets vulkanske aktivitet, hvilket har ført til deciderede onsen-byer, der er kendte for sine mange kurbade. Mange af disse onsens er kendt for deres smukke udsigter fra selve badet, der tilmed kan befinde sig i naturlige omgivelser, og dette er således noget, der adskiller onsens fra sento, hvilket også gør dem mere populære og noget dyrere at benytte.

På toilettet og i bad i JapanEn onsen er på mange måder som en sento, og proceduren med at benytte en sådan er derfor stort set den samme, men i modsætning til en sento så kommer man til en onsen for at slappe af og ikke så meget for at blive gjort ren. Rengøringen foregår derfor på forhånd uden for karbadene (oftest på en lille taburet med tilhørende bruser), fordi man ikke må være beskidt, når man benytter de varme kilder. Man må derfor heller ikke have sæbe på sig, når man træder ned i disse, ligesom man heller ikke må have badetøj på - dog er der i visse egne af landet, hvor badetøj tværtimod påbydes. Når man benytter en onsen, kan man dog som regel kun medbringe et lille håndklæde, men dette er primært til at dække sig med eller tørre sved af, for man må ikke vaske sig med det eller lade det komme i berøring med vandet fra den varme kilde.

En onsen kan være offentlig tilgængelig ligesom en sento, hvorved man skal betale for at benytte den, men hvis der er tale om en onsen tilknyttet et overnatningssted, så er brugen af den dog forbeholdt gæster, der betaler for at bo der, da dette er inkluderet i prisen. En onsen er normalt også opdelt efter køn, men det er visse steder muligt for familier at leje en privat kilde, så de på den måde kan være sammen. Præcis som med en sento skal man være opmærksom på, at man visse steder kan blive afvist, hvis man har tatoveringer.

 

 

Total Page Visits: 373 - Today Page Visits: 1