Boninduen er en uddød fugleart, der før i tiden levede på Bonin-øerne, hvor arten blev opdaget i 1827, da europæiske videnskabsfolk tog til øerne for at indsamle eksemplarer af dyrene på øerne. I årene efter slog mennesker sig imidlertid ned på Bonin-øerne, og med sig bragte de blandt andet rotter og husdyr, som var skyld i, at flere dyrearter på Bonin-øerne i denne tid blev udryddet. Dette inkluderede også Boninduen, der blev erklæret for uddød, efter det sidste eksemplar blev fundet i 1889 - og dette var endda kun et ud af i alt fire kendte eksemplarer, der har kunnet dokumentere artens eksistens. Det første eksemplar fra 1827 er imidlertid gået tabt, så der i dag kun eksisterer tre eksemplarer, som alle findes på europæiske museer.
Boninduen havde en længde på cirka 45 centimeter og var kendetegnet ved at have grå fjer med med grønlige og lilla nuancer på store dele af kroppen, der desuden besad et metallisk skær. Hovedet var lille og næbbet spist, og man formoder at duerne levede i skove, hvor de primært spiste frugter og bær.