Boninfinken er en uddød fugleart, der før i tiden levede på Bonin-øerne, hvor arten blev opdaget i 1827, da europæiske videnskabsfolk tog til øerne for at indsamle eksemplarer af dyrene på øerne. I årene efter slog mennesker sig imidlertid ned på Bonin-øerne, og med sig bragte de blandt andet rotter og husdyr, som var skyld i, at flere dyrearter på Bonin-øerne i denne tid blev udryddet. Dette inkluderede også Boninfinken, der blev erklæret for uddød, da man aldrig formåede at finde flere eksemplarer af fuglene end de 2, som blev fanget i 1827, samt 9 andre, som blev fanget året efter. I dag er der kun 10 af disse eksemplarer tilbage, som alle findes på udenlandske museer, så i Japan er man altså ikke engang i besiddelse af eksemplarer, selvom der ellers var tale om en art, som var begrænset til Japan.
De 11 eksemplarer, som blev fundet i slutningen af 1820'erne, var heldigvis både hanner og hunner, så man dermed har kunnet identificere kønsforskellene, der primært kommer til udtryk i fuglenes fjer. Mens hunnens fjer udelukkende er brune, så har hannen derimod også rødlige nuancer på hovedet. Fuglene er er kendetegnet ved at have et stort næb, som sandsynligvis er blevet brugt til at spise frugter og nødder.