Bufo japonicus

Bufo japonicus er det videnskabelige navn for en tudseart, der kun findes i Japan, hvor det er en temmelig almindelig art, der lever udbredt i størstedelen af landet, og den er derfor også kendt som japantudse. Arten består af to underarter fordelt i det sydvestlige og nordøstlige Japan, og selvom de umiddelbart ligner hinanden, så er der mindre forskellige, idet ene er en smule større end den anden. Hunnerne er desuden større end hannerne og kan nå en størrelse på op til 18 centimeter.

Bufo japonicus lever primært i skovområder, men de ses dog også i byområder - heriblandt storbyer. Deres føde består af insekter, orme og mindre vanddyr, som de jager om natten, mens de som regel er inaktive i dagtimerne. Hér kan tudserne blandt andet kamuflere sig blandt blade, idet de er kendetegnet ved at have spraglet skind med grønlige og brune aftegninger. Skulle tudserne risikere at blive angrebet af et rovdyr, kan de om ikke andet forsvare sig, eftersom de er giftige.

Tudserne lever typisk ikke i nærheden af vand, men det er dog hér de yngler i sommerhalvåret, hvor hunnerne lægger tusindvis af æg, der udklækkes som haletudser, som i de kommende måneder udvikler sig til tudser ved at gennemgå en metamorfoseproces.

Total Page Visits: 78 - Today Page Visits: 1