Chimarrogale platycephalus

Chimarrogale platycephalus

Chimarrogale platycephalus er den videnskabelige betegnelse for en type spidsmus, der udelukkende findes i Japan, hvor arten er begrænset til hovedøerne Honshu og Kyushu, hvor musene dog lever så udbredt, at der er tale om en temmelig almindelig art. Før i tiden levede musene også på Shikoku, hvor man nu mener, at de er blevet udryddet, hvilket primært skyldes menneskelig aktivitet. Chimarrogale platycephalus lever nemlig i og omkring vand, og derfor holder de til i søer, bække og floder, hvor deres kost består af vandorganismer såsom rejer, fisk og skaldyr.

Chimarrogale platycephalus har mørk pels på oversiden af kroppen og lys pels på undersiden. Musene har en kropslængde på cirka 11-14 centimeter med en hale, der er lige så lang. Musene er desuden kendetegnet ved at have ekstremt små ører og øjne, eftersom de ikke har brug for nogle af delene, når de begår sig i vand. I stedet har de en spids snude fyldt med følsomme knurhår.

Total Page Visits: 245 - Today Page Visits: 1