Futabasaurus var en art af plesiosaurus, der blev opdaget i 1968, da en japansk gymnasieelev ved navn Tadashi Suzuki fandt fossilrester i den geologiske formation kaldet Futaba-gruppen i Fukushima-præfekturet, der sammen med Tadashi Suzuki har lagt navn til arten, da denne i 2006 fik den videnskabelige betegnelse Futabasaurus suzukii, efter at det var blevet konkluderet, at der var tale om en selvstændig art. Futabasaurus er således det første eksemplar af en elasmosauride - også kendt som svaneøgle, der er fundet i Japan, selvom store dele af landet lå under vand i slutningen af kridttiden - altså den sidste del af Mesozoikum, hvor dinosaurerne levede på jorden.
Der er dog aldrig blevet fundet andre end det ene eksemplar, som blev opdaget i 1968, men dette er næsten komplet, og man har dermed kunnet konkludere, at Futabasaurus nåede en længe på over 6 meter, hvoraf halsen udgjorde cirka halvdelen af den samlede længde. Ligesom andre svaneøgler var Futabasaurus nemlig kendetegnet ved sin lange hals samt fire luffer, som den benyttede til at svømme og navigere rundt i havet, hvor den levede og jagtede føde i form af mindre havdyr. Futabasaurus var dog selv et byttedyr, idet man på fossilet har fundet bidemærker efter hajtænder.
Plesiosaurusser uddøde samtidig med dinosaurerne for 66 millioner år siden i forbindelse med masseudryddelsen, der kostede størstedelen af Jordens arter livet. I de kommende millioner år sørgede den tektoniske aktivitet for, at havbunden blev skubbet op over havets overflade, hvorved det japanske landområde tog form.