
Gymnogobius isaza er det videnskabelige navn for en art af kutling, der kun findes i Japan, hvor fiskene kun lever i landets største sø: Biwa-søen, hvor de udgør et vigtigt element i fødekæden. Arten når nemlig en størrelse på mellem 5 og 10 centimeter, og de fungerer derfor som byttedyr for rovfisk og vandfugle. Selvom der er tale om en lille fisk, har Gymnogobius isaza historisk set også været populær blandt fiskere, der ikke kun har benyttet sig af fiskene som madding men også som føde. Fiskene anvendes eksempelvis i retter på lokale restauranter.
Gymnogobius isaza har en aflang krop med en lysebrun til grålig farve, der er dækket af små mørke pletter, der gør det muligt for dem at kamuflere sig blandt sten og sand, idet de foretrækker af svømme rundt nær vandbunden. Som hos andre kutlinger er bugfinnerne derfor sammenvoksede til en sugeskive, som fisken kan bruge til at fastholde sig på bunden, hvor de jager mindre dyr som insekter, krebsdyr og dyreplankton. Et særligt kendetegn er desuden deres gule bug.
