Det japanske kæmpeflyveegern er en selvstændig underart inden for kæmpeflyveegern, der findes udbredt i forskellige egne af Asien. Den japanske udgave kan nå en kropslængde på 50 centimeter, mens halen kan blive op til 40 centimeter. Vægten befinder sig på mellem 700 gram og 1,5 kilo, og der er således tale om den største indfødte gnaver i Japan. Pelsen er mørkebrun med rødlige toner, mens der optræder lyse aftegninger nær ørerne og på undersiden af kroppen.
Præcis som med andre flyveegern, så er det japanske kæmpeflyveegern i besiddelse af hudfolder mellem for- og bagbenene, så det er muligt for det at svæve gennem luften, når det springer fra træ til træ. Grundet sin vægt kan kæmpeflyveegernet dog kun svæve over korte afstande, men med dets lange hale er det i stand til at navigere i luften. Der er dog tale om et natdyr, så det er sjældent, at man ser kæmpeflyveegern i Japan, og eftersom de tilbringer det meste af deres tid i træerne, så er kontakten med mennesker er meget begrænset.
Det japanske kæmpeflyveegern lever på tre af Japans fire hovedøer: Honshu, Shikoku og Kyushu, og man anser ikke arten for at være i fare for udryddelse, selvom det er svært at give et skøn på, hvor mange eksemplarer, der egentlig er tilbage. Udbredelsen af det menneskelige samfund og skovrydning har uden tvivl haft sin indvirkning på bestanden, og før i tiden har de også været ofre for jagt, idet pels fra japanske flyveegern blandt andet var i høj kurs under Anden Verdenskrig - i dag er arten dog fredet.
Japanske kæmpeflyveegern er solitære og lever derfor alene i territorier, hvor hunnerne sagtens kan deles om et område, mens en enkelt han derimod kan råde over 2 hektar. Kæmpeflyveegern sover typisk i dagtimerne, hvilket foregår i huler i træerne, og om natten går de på jagt efter føde, der blandt andet består af frugter, nødder og bark.