Japansk odder

Japansk odderDen japanske odder var før i tiden udbredt i mange af de japanske floder men på grund af jagt faldt bestanden drastisk, og arten blev officielt erklæret for uddød i 2012, efter det sidste eksemplar var blevet set i Kochi-præfekturet i 1979. Jagten på oddere tog om sig i begyndelsen af 1900-tallet hvor dyrene blev anvendt i produktionen af medicin mod tuberkulose, og så var odderpels desuden populært at bruge i militæruniformer. Efter afslutningen på Anden Verdenskrig blev oddernes skæbne dog afgjort på grund af forurening og ødelæggelse af deres levesteder. Selvom den japanske odder er uddød, så er det i dag det officielle dyr for Ehime-præfekturet på Shikoku.

Den japanske odder nåede en kropslængde på cirka 65-80 centimeter med en halelængde på omkring 50 centimeter. Der var tale om et natdyr, der tilbragte det meste af dagen i huler, mens det tog på jagt efter fisk og skaldyr, efter mørket var faldet på. En odder levede alene uden for parringsæsonen og regerede over et stort territorium og havde derfor flere huler inden for dette område, som den markerede med afføring. Det er endnu debat om, hvorvidt den japanske odder er en selvstændig art, eller om der er tale om en underart til den europæiske odder, der trods navnet også lever i Asien. Officielt har den japanske odder status som en underart, men genforskning peger på, at den faktisk er en art for sig selv.

Total Page Visits: 210 - Today Page Visits: 1