Japansk søløve

Japansk søløveDen japanske søløve blev før i tiden anset for at være en underart af den Californiske søløve, men DNA-studier har nu påvist, at der var tale om en selvstændig art, der imidlertid blev erklæret for uddød i 1970’erne, efter århundreders jagt havde drevet arten til udryddelse. Før da var den japanske søløve udbredt i nordøstlige havområder omkring Japan og Korea, hvor de ynglede ved kysterne. I dag er der kun udstoppede eksemplarer tilbage, der dog gør det muligt at se, hvordan den japanske søløve så ud. Hannerne kunne nå en længde på omkring 2,5 meter og en vægt på over 500 kg. mens hunnerne var noget mindre. Hunnerne havde samtidig lysere pels end hannerne, der var mørkegrå i farven. Japanske søløver blev ikke kun jaget for deres kød og pels, men også, så man kunne gøre brug af deres fedt til at producere olie samt organer og knurhår til at producere medicin og remedier. I starten af 1900-tallet foregik jagt på søløver i så stort et omfang, at arten ikke stod til at redde, og det sidste eksemplar blev officielt spottet i 1974, mens den sidste flok blev set i 1951. Der er nu planer om at genintroducere søløver til det japanske hav ved at slippe Californiske søløver fri i området.

Total Page Visits: 435 - Today Page Visits: 1