Japansk stormsvale

Japansk stormsvale

Den japanske stormsvale lever på vulkanøer i Stillehavet og Det Indiske Ocean, men fuglene yngler kun på øen South Iwo Jima, der kun har en størrelse på 3,5 kvadratkilometer. Af den grund er der tale om en sårbar art, der dog endnu ikke anses for at være truet, idet South Iwo Jima er lukket af for offentligheden for netop at sikre dyrene på øen. Den japanske stormsvale lægger dog kun et æg ad gangen, så så længe deres ynglegrund kan holdes intakt er der altså håb for arten, der heldigvis er omgivet af føde, eftersom fuglene lever af havdyr såsom fisk og skaldyr. Som fuldvoksne når fuglene en længde på 23-25 centimeter med et vingespænd på op til 56 centimeter. Fjerpragten er mørkebrun med lyse aftegninger, og næbbet er kort og spidst, så fuglene nemt kan gribe fat i føde, når de flyver rundt over vandoverfladen.

Det anslås, at flere titunde par af den japanske stormsvale hvert år yngler på South Iwo Jima, mens de resten af året holder til på andre øer, hvor det er muligt for fuglene at finde føde. En af de største trusler mod fuglene er nu om dage forurening, idet de kvæles i plastik fra havet, mens det før i tiden var menneskelig aktivitet, der udgjorde en trussel mod deres eksistens. Før Anden Verdenskrig ynglede den japanske stormsvale også på North Iwo Jima, hvor det menes, at introduktionen af rotter førte til ødelæggelsen af deres ynglesteder.

Total Page Visits: 152 - Today Page Visits: 1