Kishu

KishuKishu er en japansk hunderace, som er navngivet efter Kishu-regionen, hvilket i dag er Mie-præfekturet, hvorfra den menes at have sin oprindelse. Hér blev den i sin tid benyttet som jagthund, men i dag holdes Kishu-hunde primært som familiehunde. De ses dog ikke så tit i storbyerne, da de har behov for meget motion, og derfor er de mest udbredte i landområderne, hvor der er god plads, og uden for Japan er racen meget sjælden. Selv i Japan er antallet af Kishu-hunde begrænset, og dens fremtid er derfor afhængig af et øget fokus på avl. Præcis som alle andre originale japanske hunderacer, så er der tale om en spidshund, og disse er kendetegnet ved at have spidse snuder, rejse ører samt hale. Pelsen er kort men tyk, og denne er i dag hvid hos de fleste hunde, selvom den før i tiden var mere almindelig i mørkere toner. Den hvide udgave blev nemlig så populær, at man begyndte at avle på de farveløse hunde og dermed stadardiserede den hvide pels hos racen.

Kishu-hunde tilhører mellemklassen blandt de japanske hunderacer, idet den når en skulderhøjde på omkring 50 cm.  Racen er imidlertid ikke anerkendt som en selvstændig race overalt i verden.

 

Total Page Visits: 67 - Today Page Visits: 1