Lycodon orientalis

Lycodon orientalis er den videnskabelige betegnelse for en slangeart, som kun eksisterer i Japan, hvor den lever udbredt i størstedelen af landet - selv på mange småøer. Arten er kendetegnet ved at have gråbrune nuancer med sorte striber, hvilket gør det muligt for slangerne at kamuflere sig på skovbunden, hvor de blandt andet jager padder og gnavere, som udgør deres primære kost. Slangerne når en længde på mellem 30 og 70 centimeter, og selvom der ikke er tale om en giftslange, så har Lycodon orientalis tendens til at imitere en sådan, hvis de føler sig truet.

Selvom slangerne tilbringer det meste af tiden på jorden, så er de også i stand til at klatre i træer. Til trods for at der er tale om en ret almindelig art, så ses den sjældent, fordi slangerne mest er aktive om natten. De er desuden ikke udrydningstruet, men har derimod status som værende fredet i Japan.