Ryukyu-langhalet kæmperotte

Ryukyu-langhalet kæmperotteRyukyu-langhalet kæmperotte, også kendt som Ryukyu-rotten, er en gnaverart, som kun lever på de nordlige Ryukyu-øer – heriblandt Tokunoshima og Amami Oshima. Man mener, at arten tidligere har været udbredt på størstedelen af Ryukyu-øerne, hvor den udviklede sig til en selvstændig art grundet øernes manglende forbindelse til fastlandet, I dag er Ryukyu-langhalet kæmperotte den eneste gnaver i slægten Diplothrix. Gennem tiden er arten imidlertid forsvundet fra de fleste øer, så rotten er endt med at blive truet, hvilket primært skyldes menneskelig aktivitet på øerne såsom skovrydning og anlægning af veje. Men mennesker har eksempelvis også bragt katte til øerne, som fanger rotterne og mindsker bestanden. Arten blev blandt andet gjort til et nationalt naturmonument i 1972.

Ryukyu-langhalet kæmperotter er som navnet antyder kendetegnet ved at være ret store, idet de kan nå en kropslængde på over 30 centimeter, mens deres hale kan blive lige så lang. Halen er desuden meget karakteristisk, idet den har to farver. Den ene halvdel er nemlig mørk, mens den anden er lys. Halsen anvender rotten blandt andet til at holde balancen med, når den klatrer i træer, hvor de faktisk foretrækker at opholde sig. Der er således tale om et dyr, som lever i skoven, hvor det mest er aktivt om natten. Rotterne lever mest af insekter, nødder, bær og frugter. Pelsen er som med de fleste rotter brun, men Ryukyu-langhalet kæmperotter har dog en del forlængede hår på ryggen, der er med til at give dem et nærmest pindsvineagtigt udtryk.

Total Page Visits: 8 - Today Page Visits: 1