Ryukyuminivet

Ryukyuminiveten blev tidligere anset for at være en underart af den grå minivet, indtil DNA-studier påviste, at der er tale om en selvstændig art, der lever udbredt på Ryukyu-øerne, som derfor har lagt navn til arten. Det er dog en af de fuglearter, der er begyndt at begive sig nordpå grundet global opvarmning, og den har derfor spredt sig til de japanske hovedøer, hvor den nu også findes i de sydlige egne af landet, hvilket dog også skyldes, at bestanden af grå miniveter er faldene i Japan, hvor Ryukyuminiveten betragtes som sårbar. Fuglene holder både til i skovområder og på åbne landområder, mens de på Okinawa sågar ses i byerne. Fuglene lever i mindre flokke, mens de i de nordlige egne slår sig sammen i kolonier for at trække sydpå over vinteren.

Ryukyuminiveten lever primært af insekter og spindlere. Fuglene når en størrelse på omkring 20 centimeter, og ligesom den grå minivet er de kendetegnet ved at have en blanding af hvide, sorte og grålige fjer med lyse fjer på hovedet og undersiden af kroppen og mørke fjer på den øverste del af kroppen inklusiv vingerne og halen. Toppen af hovedet af dækket af sorte fjer, der desuden ses i en stribe fra det spidse næb og til øjnene. 

Total Page Visits: 155 - Today Page Visits: 1