
Yakisugi er en teknik, hvor man brænder træværk for på den måde at fremkalde en forkullet overflade, som skal øge holdbarheden ved at beskytte det mod råd, svamp og fugt. Det brændte træ siges nemlig at være mere vandafvisende og gør det samtidig svært for insekter at trænge igennem det, ligesom det tilmed er mere modstandsdygtigt over for ild, netop fordi at overfladen allerede er blevet brændt. Med sin kulsorte nuance får træet tilmed et unikt udtryk, så teknikken derfor både har en funktion og et æstetisk udtryk, der har været med til at gøre denne populær i både bygninger og møbler, efter at yakisugi er blevet introduceret i udlandet.
Teknikken opstod oprindeligt i det vestlige Japan, men det vides ikke hvornår eller hvordan - kun at man dengang benyttede sig af cedertræ, fordi dette var mest udbredt, hvilket er grunden til, at yakisugi direkte oversat betyder "brændt ceder". Nu om dage anvender man også andre typer af træ til yakisugi, der er blevet anerkendt som et håndværk, idet man forarbejder træet ved at foretage en kontrolleret brænding, hvilket kræver forsigtighed, idet man skal passe på ikke at beskadige træet under processen, hvilket trods alt er det, der sker, når der går ild i træ. Teknikken går nemlig ud på, at man skal brænde træet, men samtidig bevare dets struktur og styrke, og det er derfor mest normalt at holde sig til overfladen.
Nu om dage foregår brændingen derfor ofte med en håndholdt gasbrænder, og nogle nøjes bare med med en let forbrænding af årerne for at give træet struktur, men med den traditionelle teknik brænder man derimod træet i dybden, hvilket foregår ved, at man binde tre planker sammen og stiller dem oprejst, så de fungerer som en skorsten, hvor man sætter ild til træet indvendigt og lader det brænde, imens man våger over det og dermed sikrer sig, at det ikke bliver beskadiget af ilden. Denne teknik fører til en dyb forkulning af alle tre planker, som efterfølgende køles af og vaskes med vand, så man kan fjerne det overskydende sod. Man kan herefter vælge at bevare den rå overflade eller udjævne denne, ligesom man kan oliere træværket for at give det glans.