Wasabi

WasabiWasabi er en planteart, der vokser vildt på de japanske øer samt den russiske ø Sakhalin, men disse dyrkes nu også som afgrøder i landbruget, idet stammen anvendes til at lave en pasta, der også kaldes for wasabi. Denne er særlig populær som tilbehør i forskellige retter – primært som dyppelse, fordi wasabi har en stærk smag, der kan komplimentere andre ingredienser såsom ris, og wasabi kaldes derfor også for japansk peberrod, selvom det dog ikke er roden, man spiser. Omvendt kaldes peberrod i Japan sjovt nok for “Vestlig wasabi”.

 

Wasabi sælges enten som hele stammer, kværnet pulver eller færdiglavet pasta, og så kan bladene desuden også spises friske. Planterne er imidlertid vanskelige at dyrke, og eftersom der er tale om en eftertragtet vare, så er ægte wasabi temmelig dyrt og ikke særlig udbredt uden for Japan. Dette har ført til produktionen af en anden type wasabi, der slet ikke indeholder wasabi, selvom det sælges under samme navn. Denne type er rigtig peberrod, der er rørt sammen med sennep og tilsat grøn farve. Wasabi anvendes desuden som smagsforstærker til blandt andet peanuts.

 

Total Page Visits: 536 - Today Page Visits: 1