
Hainu er betegnelsen for bevingede hunde, der optræder i japansk mytologi, hvor de skildres som helt almindelige hunde med store fuglevinger, der gør dem i stand til at flyve. Hainu er vilde dyr, som sagtens kan finde på at angribe mennesker, som de altså kan jagte både på land og i luften, men ligesom med almindelige hunde kan man tæmme en hainu og gøre den til en loyal følgesvend, som endda vil adlyde end kommandoer. Legenden om hainu er nemlig baseret på to forskellige versioner om en bevinget hund, som Toyotomi Hideyoshi tilsyneladende mødte under hans rejse til Kyushu i 1586.
I den ene version er hainu skildret som et farligt bæst, som det lykkedes for Toyotomi Hideyoshi at nedlægge, mens der i den anden version er tale om hans elskede kæledyr, som med tiden døde. Det siges derfor, at denne bevingede hund ligger begravet i byen Chiguko i Fukuoka-præfekturet, hvor legenden om hainu stammer fra. Gravstedet eksisterer sågar stadig, og i byen finder man desuden også statuer og billeder af hainu, der typisk portrætteres som en japansk spidshund.
