Onibi

Onibi er betegnelsen for svævende kugler af ild, der siges at være spirituel energi, som har løsrevet sig ligene fra mennesker og dyr, hvorefter de svæver forvildet rundt. Af den grund menes onibi at befinde sig ved gravsteder, på tidligere slagmarker eller på steder præget af spirituel akvitet, fordi de tiltrækkes af denne, og derfor ses onibier også typisk i par. Andre onibi lader derimod til at opsøge levende væsner, fordi de længes efter den livsenergi, som de engang besad og muligvis endnu er, idet der er tvivl om, hvad en onibi helt nøjagtigt består af, for der er nemlig ikke tale om en sjæl. Eftersom onibier stammer fra døde væsner, kan der i stedet være tale om en slags materialiseret livskraft. Alligevel vil tilstedeværet af en onibi føre til, at levende mennesker netop mister deres livskraft, som en onibi åbenbart suger til sig.

Onibi skildres som regel som blå lys, der spænder i størrelse fra et par centimeter til omkring 30 centimeter, mens de opholder sig i 1 til 2 meters højde over jorden. De kommer derfor ofte i øjenhøjde med folk, når man støder ind i dem, hvilket kan være en skræmmende oplevelse, men en onibi er ikke farlig, ud over at den kan medføre spirituel svækkelse. Mens nogen kan brænde en ligesom ild, så er de fleste dog urørlige, præcis som ild ville være, hvis man ikke brændte sig på det.

Historier om svævende ildkugler eksisterer i hele verden, hvor de menes at have vidt forskellige forklaringer og oprindelser, så der er tale om et temmelig udbredt fænomen, der dog var mest almindeligt i fortiden. Der er aldrig kommet nogen overordnet konklusion, der kan være med til at forklare alle observationer, men hvad angår onibi, så formoder man, at konceptet er opstået som følge af de kemiske processer, et lig i forrådnelse gennemgår. Udstødelse af gasser og dampe kan nemlig give illusionen af ild, når disse kommer i kontakt med sol- eller månelys - særligt hvis vejret er fugtigt, for så vil duggen give et genskær, når denne påvirket af et mindre lufttryk.

 

Total Page Visits: 42 - Today Page Visits: 1