Kakuro

Kakuro er et matematisk spil bestående af et kvadrat, som er opdelt i felter, hvoraf flere af disse er delt i to og indeholder tal på den ene eller begge sider. Opgaven går således ud på at udfylde de tomme felter med tal fra 1 til 9, så en række eller kolonne til sammen giver det tal, som står angivet i begyndelsen af denne - altså enten til venstre eller over for. Ufordringen består i at finde frem til lige netop de tal, der på kryds og tværs kan give de i forvejen angivne resultater, som man skal finde frem til ved at plusse. Kakuro er derfor ikke kun en matematisk opgave, men også et logikspil, der kræver, at man har skrevet de korrekte tal alle steder, før opgaven er løst.

Kakuro kaldes for en matematisk udgave af kryds og tværs, men i modsætning til kryds og tværs, hvor korrekt placerede bogstaver kan fungere som ledetråde, så har man ingen anelse om, hvorvidt man har skrevet det korrekte tal eller ej, før man begynder at prøve sig frem ved at tjekke om regnestykket er korrekt til alle sider. Selv hvis dette er tilfældet, kan man undervejs blive nødsaget til at lave rettelser, efterhånden som man finder frem til den endelige løsning, som der kun findes én af. Der findes desuden forskellige sværhedsgrader af kakuro, idet antallet af felter og markerede resultater kan variere. Nu og da kan der eksistere en ledetråd i form af et givent resultat, der kun kan opnås på en enkelt måde med brug af antallet af felter. Hvis der står 18 som resultat, mens der kun er to felter til rådighed, kan man nemlig regne ud, at der skal stå to 9-taller i disse. Og hvis antallet af felter er det samme som resultatet, skal der naturligvis stå 1 i dem alle.

Kakuro blev egentlig opfundet i Canada i 1966 under navnet Cross Sums, men spillet blev yderst populært i Japan i en sådan grad, at man nu har taget det japanske navn til sig. I Japan er kakuro blandt de mest populære løsningsspil, og det ses i stort set alle aviser, men det er nu også muligt at spille kakuro digitalt.

Total Page Visits: 235 - Today Page Visits: 1