Seiryumon var en japansk restaurantkæde, der var kendt for sine skøre påfund, så det dermed blev en oplevelse at indtage et måltid på en af disse restauranter. I 1996 åbnede der eksempelvis en Seiryumon-restaurant i Shinjuku i Tokyo, der var designet med udgangspunkt i en opium-grotte, hvor man ved indgangen skulle ringe på en gong-gong og sige restaurantens navn, før man kunne blive lukket ind. Men Seiryumon var også kendt for sine unikke dekorationer, der befandt sig overalt - selv på toiletterne, hvilket har været med til at gøre kæden berømt, selv længe efter at den ellers lukkede i 2008.
Efter udbredelsen af sociale medier er billeder og videoer fra Seiryumons toiletter nemlig blevet delt på internettet, hvoraf dem fra restauranten i Shinjuku er mest populære, idet der på dametoilettet befandt sig en skulptur forestillende et gigantisk menneskehoved umiddelbart foran WC'et. Der var dog tale om en mekanisk installation, for når man satte sig på toilettet, ville hovedet nemlig begynde at rykke nærmere for til sidst at kysse ens knæ, samtidig med at det spillede en utålelig form for musik. Der er derfor blevet spekuleret i, at denne humoristiske dekoration skulle forhindre folk i at tilbringe for lang tid på toilettet, idet man nærmest blev skræmt bort på alle tænkelige måder - både via berøring, via irriterende lyde og via synet af det bizarre ansigt, som stirrede på en.
Men dette var faktisk kun det ene af to toiletter på Seiryumon i Shinjuku, hvor der ligeledes var et toilet forbeholdt mænd med urinaler, der var mindst lige så bizarre. En af urinalerne forestillede eksempelvis en åben mund, som man skulle tisse i, mens en mandestatue bar to urinaler som et åg, så en af dem ville begynde at synke nedad, imens man tissede i den. Det er imidlertid det enorme hoved på dametoilettet, der har fået mest opmærksomhed - først og fremmest, fordi det er så underligt, men også fordi det kan virke skræmmende at sidde alene med det. Men selvom informationer om dette toilet ofte er skrevet i nutid og dermed antyder, at hovedet stadig findes, så er dette altså ikke korrekt, og selvom nogle forsøger at give indtryk af, at det er en typisk japansk installation, så er dette heller ikke tilfældet, da det var begrænset til Seiryumon i en anden tid.