Sado er den sjettestørste ø i Japan og befinder sig i det japanske hav, hvor øen er en del af Niigata-præfekturet. Sado har været befolket siden stenalderen og er opdelt i tre dele med et byområde på den centrale del af øen, mens man i de nordlige og sydlige egne finder bjergområder med mindre landsbyer. Øen har historisk set været kendt for sin mineindustri, men det er blandt andet også hér, den verdensberømte trup af trommespillere kaldet Kodo har hjemme, og så er Sado desuden det eneste sted i Japan, hvor den japanske ibis yngler. Det er dog kun muligt at komme dertil med båd, idet der ikke er nogen broforbindelse til øen, hvor der heller ikke er anlagt jernbaner. Grundet besværet med transportmuligheder har jeg derfor aldrig taget mig sammen til at besøge Sado, men der er dog flere ting, jeg gerne vil opleve på øen, og derfor kommer jeg nok til at besøge den i fremtiden.
Noto-halvøen udgør den nordlige del af Ishikawa-præfekturet og er en af de mest karakteristiske halvøer i Japan, da det er den eneste store halvø langs den nordvestlige kyst på Honshu. Noto-halvøen er kendt for sine smukke naturlandskaber – netop langs kysten, og det skyldes blandt andet, at området kun består af mindre byer. Af samme grund er det svært at komme til Noto-halvøen med offentlig transport, da der ikke er nogen togforbindelse frem til spidsen af den. Der går dog busser fra Kanazawa, men jeg undgår helst lange busture i Japan, så jeg har endnu ikke fået taget mig sammen til at besøge Noto-halvøen, selvom naturen i området virker tillokkende. Men netop fordi jeg skal vente på busser og undersøge bustider for at rejse rundt på store dele af halvøen, så virker det så besværligt, at jeg aldrig har fået planlagt en tur dertil.
Miyazaki-præfekturet er beliggende på Kyushu og er et af de præfekturer i Japan, jeg endnu ikke har besøgt, hvilket rent ud sagt skyldes, at det er for tidskrævende at rejse dertil. Miyazaki-præfekturet er nemlig et af de præfekturer, hvor der ikke ligger en shinkansen-linje, så for at komme dertil skal man benytte de langsommere lokaltog fra de omkringliggende præfekturer. Dette betyder også, at det er besværligt at rejse rundt i Miyazaki-præfekturet, fordi transportmulighederne simpelthen er så begrænset, og derfor har jeg aldrig taget mig sammen til at besøge præfekturet, selvom jeg ellers gerne vil. Men hver gang jeg har undersøgt rejsemulighederne imellem de forskellige destinationer, jeg gerne vil besøge, så har rejsetiden bare været for lang til, at jeg har følt, at det var det værd. En rundtur på Kyushu ville dog være ideelt engang i fremtiden.
Yakushima er navnet på en ø i ø-gruppen Osumi syd for Kyushu. Øen har en unik natur, som i 1993 gjorte, at knap 11.000 hektarer, svarende til 21% af øen, blev optaget på UNESCOs liste over verdensarv. Det er da også naturen, som Yakushima er kendt for, og som trækker tusindvis af turister til hvert år, men jeg har dog endnu ikke taget turen dertil, selvom Yakushima har været på min to do-liste i årevis. Det skyldes simpelthen, at det er for dyrt og tidskrævende at komme til øen, fordi den ligger så langt væk. At besøge Yakushima er derfor ikke bare en dagtur, men noget der kræver flere dage til rådighed, og det er sjældent, at jeg orker at bruge flere dage i det samme område, når jeg rejser rundt i Japan. Yakushima er desuden yderst regnfuld, så jeg ville ikke kunne være sikker på, at vejret ville være godt i netop de dage, jeg valgte at besøge øen.
Kochi-præfekturet udgør den sydlige del af øen Shikoku og er opkaldt efter den største by Kochi, hvor man eksempelvis finder en af Japans originale borge. At komme til og rundt i Kochi-præfekturet med brug af offentlig transport er dog så besværligt, at jeg aldrig har taget mig sammen til at besøge det. Faktisk havde jeg planlagt en tur til Kochi-præfekturet under min rejse til Japan i 2024, og jeg begyndte sågar at lægge planer for steder, jeg ville besøge, ligesom jeg undersøgte togtider. Men da jeg begyndte på dette, blev jeg også opmærksom på, hvor dårlige togforbindelserne er i denne del i Japan, idet jeg ikke blot skulle bruge lang tid på at vente på tog – rejsetiderne var også alt for lange, fordi mange tog er lokaltog. For at det ikke skulle blive for dyrt at rejse rundt på Shikoku, ville jeg desuden gerne have købt et regionalt rejsepas til Shikoku, hvilket jeg dog kun kunne indløse PÅ Shikoku i Kagawa-præfekturet, hvilket ikke harmonerede med mine rejseplaner, eftersom jeg skulle ankomme til Shikoku i Ehime-præfekturet. Jeg endte derfor med at skrotte Kochi-præfekturet fra mine planer.
Aomori-præfekturet er beliggende i Tohoku-regionen og udgør det nordligste område af Honshu, og selvom man faktisk kan komme dertil med shinkansen fra Tokyo, så har jeg aldrig været så langt nord på i Japan. Jeg har heller ikke været i Iwate-præfekturet og Akita-præfekturet syd for Aomori, men jeg vil skam gerne besøge alle tre præfekturer, idet der er flere ting, jeg har lyst til at se. Det kræver bare lang tid at komme frem, og jeg hader lange rejsetider, så jeg har længe udskudt at besøge det nordlige Japan – også fordi at det lokale tognet er begrænset i forhold til de sydlige egne. En dag skal jeg dog bruge en hel ferie på at udforske de nordlige egne, så jeg kan få krydset Aomori og de andre præfekturer af på min to do-liste.
Avaji er den største ø i det japanske indlandshav mellem de to hovedøer Honshu og Shikoku. Avaji gør det muligt at rejse mellem de to øer via to hængebroer, heriblandt verdens anden længste, der forbinder øen med Kobe. Begge hængebroer er dog kun åbne for biltrafik, og man kan derfor ikke komme til Avaji med tog, hvilket er grunden til, at jeg aldrig har besøgt øen. For at komme dertil skal man nemlig rejse med bus, hvilket man også skal på selve øen, og det synes jeg bare er for besværligt. Jeg havde faktisk planlagt at besøge Avaji under min tur til Japan i 2024, men da jeg begyndte at undersøge busruter, bustider og seværdigheder, valgte jeg at droppe tanken, fordi der ganske enkelt var for få ting, jeg havde lyst til at se, og derfor gad jeg ikke bruge så meget tid på dem.
Izu-halvøen er en del af Shizuoka-præfekturet og er med til at forme både Sagami-bugten og Suruga-bugten. Izu-halvøen er kendt for sin natur såvel som varme kilder, så den længe har været et eftertragtet resortområde, hvor japanerne tager på kortvarige ture for at slappe af. Dog er det besværligt at komme rundt på Izu-halvøen med offentlig transport, eftersom der kun befinder sig en privat jernbanelinje på den østlige kyst, så man kun kan komme rundt til de andre egne med brug af bus. Af lige netop den grund har jeg ikke fået besøgt Izu-halvøen, selvom jeg egentlig gerne ville rejse rundt og opleve dennes seværdigheder. Men eftersom dette mest ville foregå med bus, har det indtil videre været for besværligt at planlægge en tur til Izu-halvøen, som jeg gerne ville bruge et par dage på at udforske en dag.
Jeg har aldrig besøgt Okinawa-præfekturet, og jeg har således heller aldrig været på Okinawa, hvilket skyldes, at jeg ganske enkelt ikke har lyst. Okinawa har nemlig et subtropisk klima, hvilket ikke tiltaler mig, så hvis jeg skulle besøge øen, skulle det være om vinteren. Okinawa er imidlertid også et meget multinationalt sted med mange turister, men der er også mange amerikanske militærbaser, der har sat sit præg på øen og dens kultur. Jeg er mest interesseret i Okinawas natur og historiske steder, men efter at Shuri-borgen brændte ned i 2019, forsvandt en af de seværdigheder, jeg gerne ville have set, så jeg venter nok med at besøge Okinawa, til borgen er genopbygget, hvis jeg da nogensinde beslutter mig for at tage til Okinawa, hvilket jeg altså ikke har planer om.
Hokkaido er Japans nordligste og anden største ø, men selvom den udgør en vigtig del af det japanske landkort og har mange interessante seværdigheder, så har jeg aldrig besøgt Hokkaido, hvilket skyldes, at jeg ikke har taget mig sammen. Det kræver nemlig for lang tid at komme dertil og rejse rundt på øen med tog. I 2016 blev det godt nok muligt at komme til Hokkaido med shinkansen, men denne har endestation i Hakodate, så herfra skal man benytte de mere langsomme lokaltog til at udforske selve øen. Det er bare nemmere at rejse rundt i resten af Japan, men jeg skal helt sikkert til Hokkaido, når jeg en dag kan få det til at passe ind i forberedelserne, for generelt har jeg ikke udforsket de nordlige egne af Japan endnu.