Der er mange grunde til, at jeg ser anime. Jeg kan både lide at blive underholdt, rørt og revet med af en interessant fortælling. Jeg kan dog bedst lide at blive udfordret intellektuelt og moralsk, og derfor elsker jeg komplekse historier med dybde, hvor jeg bliver præsenteret for nye perspektiver, verdenssyn eller teorier. Anime har den fordel, at man via animation kan skabe et univers, hvor man kan bryde med naturens love og samfundets regler ved i stedet at forme sine egne, og jeg nyder virkelig at blive revet med af en gennemtænkt historie, der ikke kun er spændende men også rig på symbolik og budskaber, så man får fornemmelsen af, at folkene bag har samarbejdet og i fællesskab gjort sig umage.
Noget af det, jeg virkelig nyder ved anime, er, at man ikke er bange for at chokere seerne ved at indskrive uventede indslag eller såkaldte plot twists, der fører handlingen i en ny og anderledes retning. I anime er man heller ikke bange for at dræbe vigtige (og elskede) karakterer, og i mange tilfælde sker det spontant, så man slet ikke er forberedt, hvilket jeg elsker. Uforudsigeligheden mangler typisk i rigtige film og serier, fordi man har tendens til at følge en klichéfyldt kladde, men i anime ved man aldrig, hvad man skal forvente, idet man tør foretage ændringer uden mening, fordi en troværdig og medrivende historie er præget af uorden og overraskelser.
Anime findes ikke kun i forskellige genrer, men også i forskellige stilarter. Generelt kan jeg bedst lide, når karakterer ser anatomisk korrekte ud og gerne så realistiske som muligt, men jeg har dog også en forkærlighed for såkaldt klassisk anime med spidse næser, store øjne og unaturlige farverige frisurer. I sådanne tilfælde foretrækker jeg, hvis handlingen foregår i en fantasiverden, fordi det dermed giver mening, at personerne har et urealistisk udseende, men skønheden ved anime er nu engang også, at handlingen kan foregå i virkeligheden, selvom personerne ikke ser ud til at være virkelige, og dermed gøres man hele tiden opmærksom på, at anime nu engang er fantasi.
Anime findes i så mange genrer, at der er noget for en hver, og jeg elsker virkelig, at jeg ikke er bundet til et bestemt tema, når jeg skal finde en anime. Jeg kan altid finde noget, der enten falder i min smag eller virker interessant nok til, at jeg gider at se det. Der er således et så bredt udvalg af anime, at man aldrig kan få set alt, hvilket jeg er glad for, fordi det dermed giver mig mulighed for at finde en ny film eller serie, når jeg har lyst. Der er nogle genrer, jeg bedre kan lide end andre, men jeg har generelt stiftet bekendtskab med de fleste, og selvom de ikke alle falder i min smag, så er jeg glad for, at der er andre, som kan få glæde af det mangfoldige udvalg, fordi folk er lige så forskellige som anime.
Under produktionen af anime bliver der ikke kun fokuseret på animation, idet man ligeledes komponerer og producerer musik, og selvom jeg ellers ikke er musikalsk, så er jeg meget betaget af, hvor meget arbejde, man lægger i at indkorporere musik i både film og serier, så der skabes en unik stemning, som passer til handling og univers. Anime-serier har også deres egne åbnings- og afslutningssekvenser med ofte medrivende sange, men det er især baggrundsmusikken, jeg bliver fanget af, så når jeg nu og da skal lytte til musik, så er det ofte anime-musik, fordi jeg altid kan finde noget, der passer til mit humør.
Anime-humor er i en klasse for sig selv, og hvis der er tale om en komedie, så kan anime altid få mig til at grine. Der er dårlige jokes, skøre ansigtstræk og sjove one liners, der optræder på de perfekte tidspunkter. Jeg har elsket anime-humor lige siden jeg var barn, og som voksen er jeg kun blevet mere vild med alle de tåbelige indslag, der optræder i anime. Selv i ellers seriøse serier kan man blive overrasket af en komisk sekvens, der leveres så smidigt, at den formår at passe ind. I anime gøres der grin med alt, karakterer kan foretage alverdens udtryk, og der findes de mest besynderlige lydeffekter, så man nok skal blive underholdt af et eller andet.
Anime er kendt for sin detaljerigdom, der særligt kommer til udtryk i brugen af baggrunde, der til tider grænser til at være realistiske. Generelt har man ikke valgt den nemme løsning under produktionen af anime, idet man lægger vægt på alt fra påklædning til glans i øjnene, så man nærmest fornemmer den sjæl, som folk har lagt i at skabe det univers, man som seer drages ind i. Jeg elsker, at man har investeret så meget i at fremstille et helhedsbillede, så både karakterer og kulisser virker færdiglavede og tilsammen skaber en visuel kompleksitet. Jeg er særligt glad for baggrunde, belysning og skyggefald, men små detaljer som genskær på biler, spejlbilleder i vinduer og frisurer, hvor man kan se hårstrå, er også noget, der betager mig.
Det er svært at kategorisere anime som en enkelt genre, fordi der simpelthen findes så mange universer med unikke verdener, personer, egenskaber, væsner, teknologi osv. Det er generelt utroligt, at japanerne kan være så kreative, at de igen og igen kan skabe så specielle fortællinger, der tilsammen skaber et latterligt stort udvalg af historier, som kan fange tusindvis af mennesker i alle aldre. Jeg nyder virkelig at se anime, fordi jeg hele tiden bliver præsenteret for noget nyt og i nogle tilfælde noget banebrydende. Det er dog ikke kun universerne, der er kreative, men også den måde, historierne udspiller sig, så man aldrig kan være sikker på, hvad man skal forvente.
Anime har været med til at nedbryde forestillingen om, at tegnefilm kun er for børn. Der er så mange film og serier tiltænkt et ældre publikum, hvilket kommer til udtryk ved, at man tør beskæftige sig med emner som vold, sex og psykologiske temaer. Jeg er stor modstander af censur, så jeg elsker, at man i anime både søger og tør bryde med grænser for, hvad der er acceptabelt at vise i en tegnefilm. Det er generelt befriende at kunne begive sig ind i en anden verden, hvor der ikke er en moralsk barriere, men problemet er desværre også, at nogen besynderligt nok kan begynde at opfatte den fiktive verden som værende virkelig. Når det kommer til stykket, er det dog dem, der er noget galt med, og ikke det produkt, som andre sagtens kan nyde uden at tage skade.
En af de grundlæggende årsager til, at jeg elsker anime, er, at animationen ofte er kendetegnet ved at være på et meget højt niveau. Mange produktioner bliver desværre fremskyndet, hvilket ofte går ud over animationen, men selv i sådanne tilfælde har man lagt vægt på at gøre denne så flydende og visuelt tiltalende som muligt. Når der til gengæld investeres tid og penge i projekter, så resulterer dette i mange tilfælde i betagende animation med flotte effekter og dynamiske scener. At være animator er desværre ikke et respektabelt erhverv, men med anime kan man virkelig fornemme, hvor meget arbejde, der er blevet lagt i at tegne figurer, skabe bevægelser og skildre perspektiver, og jeg værdsætter virkelig, når dette kommer til udtryk.