Yufu (1583 m)

Yufu (1583 m)

Yufu er en stratovulkan beliggende på Kyushu, der dog ikke har været i udbrud i over 2000 år. Vulkanen er imidlertid årsagen til, at der er mange varme kilder ved foden af den, mens udbrud gennem tiden har ført til, at Yufu har flere tinder, hvoraf den højeste af disse har en højde på 1583 meter. Eftersom bjerget ligger så langt sydpå, så er det muligt at bestige Yufu året rundt, men om vinteren kan der dog ligge sne, som gør det farligere end normalt.

Alt i alt er Yufu dog et overkommeligt bjerg at bestige, eftersom der er flere vandreruter, hvoraf den nemmeste af disse gør det muligt at bestige bjerget på under 3 timer. Fra toppen har man en panoramisk udsigt ud over det omkringliggende landskab, mens plantevæksten på Yufu ændrer farve i løbet af året og dermed gør turen op ad bjerget til en smuk oplevelse i sig selv.

For at komme frem til Yufu kan man tage en bus fra Yufuin station. Turen dertil tager cirka 20 minutter.

Total Page Visits: 66 - Today Page Visits: 1