Uwajima-borgen

Uwajima-borgenUwajima-borgen ligger på en bakke i byen Uwajima på Shikoku, hvor den opstod som et fort i 941, før den blev udvidet og blev til en decideret fæstning i 1236. Dengang var borgen kendt som Marukushi-borgen, indtil den i 1585 blev overtaget af Toyotomi Hideyoshi, der overdragede den til Todo-klanen. Denne sørgede for at modernisere borgen, der siden 1601 har været kendt som Uwajima-borgen. I 1671 blev denne renoveret, hvilket blandt andet betød, at den fik tilføjet en hovedbygning, omend en lille en af slagsen på 3 etager. Denne fik tilmed lov at stå, da de fleste andre bygninger blev revet ned sammen med mange af Japans borge i udgangen af 1800-tallet og så overlevede den også bombardementerne af Uwajima under Anden Verdenskrig, hvor borgens hovedport ellers gik tabt. Uwajima-borgen har derfor status som en af Japans kun 12 originale borge og er i dag åben for offentligheden, der kan beundre den ydre såvel som indre arkitektur. En ny port blev føjet til borgen i 1952 og herudover er her også et lille museum på grunden, men ellers er der ikke andet tilbage end stenfundamentet, der giver et indblik i borgens oprindelige størrelse. Bakken, som Uwajima-borgen befinder sig på, befandt sig i sin tid langs kysten, men nu om dage står den inde midt i byen, fordi man har udstykket denne ud i havet.

Uwajima-borgen ligger en kilometer fra Uwajima station, og turen dertil tager cirka 30 minutter til fods, hvoraf halvdelen af tiden går med at bestige bakken.

 

Uwajima-borgen68total visits,1visits today