

Om stedet
Yabakeibashi er en bro beliggende i Yabekei-kløften i Oita-præfekturet. Der er tale om en buebro af sten, hvor selv rækværket er af sten, og med en længde på 116 meter er det tilmed den længste af sin slags i Japan, ligesom det er landets eneste stenbro med 8 buer. Tabakeibashi strækker sig over Yamakuni-floden og sammen med to andre stenbroer i Yabakei er de tilsammen kendt som de tre Yabakei-broer.
Grundet sin længde er Yabakeibashi dog den mest kendte af disse, og den har tilmed status som kulturskat i Oita-præfekturet, hvor den blandt de lokale er kendt som Hollænderbroen, fordi den minder om de broer, der blev bygget i Nagasaki med udgangspunkt i hollandsk design. Broen stod oprindeligt færdig i 1923, men den blev dog ødelagt af oversvømmelser i 1944 og genopført umiddelbart efter. Yabakeibashi er 3 meter bred og er kun åben for gående og cyklister.
Find vej
Der er ingen stationer i nærheden af Yabakei, men der er derimod mange landsbyer og veje, så man kan komme dertil med bus. Der går busser til kløften fra Nakatsu, og turen dertil tager omkring en halv time.
