

Byen Sekikawa i Niigata-præfekturet blev i 1967 lagt i ruiner som følge af oversvømmelser. I 1988 valgte man at mindes katastrofen og dens ofre med oprettelsen af en festival kendt som Echigo Sekikawa Taishitamonja Festival, der desuden tog udgangspunkt i en lokal legende om en kæmpeslange, der engang blev fordrevet fra området. Af den grund er festivalens højdepunkt en parade, hvor byens indbyggere bærer en kæmpeslange fremstillet af bambus og strå rundt i byens gader. Denne har en længde på 82,8 meter, fordi at oversvømmelserne i 1967 eskalerede den 28. august - i Japan skriver man nemlig måneden først i datoer.
Når kæmpeslangen bæres gennem byen, foregår det på en 5 kilometer lang strækning, som det tager over to timer at tilbagelægge, og eftersom Sekikawa er en lille by, er der derfor rig mulighed for at få pladser langs ruten. Festivalen trækker derfor også tusindvis af besøgende til, når denne årligt finder sted i den sidste weekend i august, hvor paraden med kæmpeslangen kan opleves i løbet af formiddagen om søndagen. Om aftenen afsluttes festivalen med bon-dans og fyrværkerishows.