Hirosaki Neputa Matsuri

Hirosaki Neputa Matsuri er en ugelang festival, der hvert år finder sted i byen Hirosaki fra den 1. til den 7. august. Festivalen minder meget om den mere kendte Aomori Nebuta Matsuri, som finder sted i samme periode i byen Aomori, hvor man kan opleve dusinvis af enorme paradevogne kaldet nebuta, som de lokale har stået for at udforme med brug af metalwirere og papir, ligesom de er blevet malet med detaljerede dekorationer og mønstre - typisk med krigerskikkelser. I Hirosaki er disse vogne dog kendt som neputa, og disse findes i forskellige formater, idet professionelle såvel som amatører deltager i festivalen, hvor antallet af paradevogne derfor kan nå op på over 50, hvilket er flere end man kan opleve under Aomori Nebuta Matsuri. 

Hirosaki Neputa Matsuri menes at være blevet grundlagt i slutningen af 1500-tallet, hvor man gjorde brug af enorme lanterner til at skræmme ondskaben bort fra byen. Siden er disse lanterner blevet erstattet af oplyste paradevogne, der trækkes gennem Hirosaki under festivalen, hvor over en million besøgende årligt deltager, for netop fordi at festivalen udspiller sig over en uge, så er man garanteret, at dette inkluderer en weekend. Selvom der dagligt afholdes parader i aftentimerne, så deltager flest nemlig i disse i weekenden, hvor antallet af paradevogne derfor er på sit højeste. 

Paraden afvikles omkring og øst for Hirisaki station om aftenen de første seks dage, mens den på festivalens sidste dag foregår i dagtimerne vest for stationen. I dagtimerne på de andre dage kan man derimod beundre vognene, når de står til skue i gaderne, mens man uden for festivalen kan se nogle af disse udstillet på et museum.

Total Page Visits: 46 - Today Page Visits: 1