Sakai Matsuri er en festival, der hvert år afholdes i byen Sakai i det sydlige Osaka, hvilket foregår i den tredje weekend i Oktober. Festivalen blev grundlagt i 1974 og er siden blevet en stor byfest, der også trækker mange udefrakommende til, så byens gader bliver fyldte med mennesker - netop fordi at festivalen udspilelr sig over en weekend, hvor mange har fri. Under festivalen bliver der afholdt forskellige arrangementer, og det mest populære af disse er en stor parade, som kan opleves om søndagen, hvor den finder sted på en 1 kilometer lang strækning fra klokken 11 til 17. Under denne parade optræder tusindvis af mennesker iført forskellige kostumer, før det hele afsluttes med 10 paradevogne kaldet Futon Daiko.
Allerede om lørdagen gøres der klar paraden med festligheder ved byens rådhus, og der er ligeledes markeder med madboder samt offentlige teceremonier, så der generelt er noget at opleve på begge dage under festivalen, men det er dog søndagen, der er den mest populære, og derfor er det på denne dag, der er flest mennesker til stede under festivalen. Af den grund kan det også være svært at finde en god plads, hvis man vil se paraden, men eftersom denne foregår over seks timer, er der god mulighed for at se dele af den.
Sakai Matsuri udspiller sig sydvest for Sakai station.