Forest Adventure Misato

Forest Adventure MisatoForest Adventure Misato er en udendørs forhindringsbane, der i 2015 blev opført i en skov nær byen KumamotoKyushu. Her har gæster mulighed for at prøve kræfter med 39 aktiviteter, der involverer alt fra balancebomme og rebstiger til svævebaner, for en stor del af den cirka to timer lange tur fra start til slut foregår nemlig højt oppe over skovbunden, hvor man bevæger sig rundt mellem træstammer og trætoppe på de indbyggede redskaber. Af den grund modtager man ved sin ankomst sikkerhedsinstrukser i form af en lille træningssession, ligesom man vil blive iført en sele, som blandt andet skal anvendes, når man hapser sig selv fast til wirere undervejs – personalet er nemlig ikke med en på selve turen medmindre man betaler for en personlig guide, men ellers befinder de sig rundt omkring på ruten og er altid til rådighed, hvis der skulle ske uheld, eller hvis man får brug for hjælp. Man bestemmer selv tempoet, og Forest Adventure Misato er også ideelt for børn – dog skal man være fyldt 10 år eller være højere end 140 for at kunne komme ind.

Der er ingen offentlig transport i nærheden af Forest Adventure Misato, så man kan kun komme dertil med bil. Turen fra Kumamoto tager lidt over en halv time. Det er nødvendigt at foretage reservation på forhånd, hvilket kan ske på parkens hjemmeside.

 

Total Page Visits: 264 - Today Page Visits: 1