Nasu Highland Park er en forlystelsespark beliggende i byen Nasu, der med sine 500.000 m2 tilmed er den største i hele Tochigi-præfekturet. Parken åbnede i 1969 og er henvendt alle aldersgrupper, hvilket betyder, at man finder både store og små forlystelser, og Nasu Highland Park er særligt kendt for sine mange rutsjebaner, og så findes der endda også en indendørs en af slagsen. Herudover er der også forlystelser som karruseller, et spøgelseshus og et stort pariserhjul i regnbuens farver, der gør det muligt at se parken på lang afstand, ligesom der er legeområder og fysiske aktiviteter såsom kajakroning.
Det koster penge at få adgang til Nasu Highland Park, ligesom man skal betale for at prøve forlystelserne, men man kan dog købe et turpas, der giver fri adgang til alt. Parken lægger også grund til forskellige events, hvilket eksempelvis drejer om koncerter.
Der er langt til den nærmeste station fra Nasu Highland Park, men der går dog busser dertil fra Nasushiobara station, og turen tager lidt over en time.