Shima Spain Mura

Shima Spain Mura

I Mie-præfekturet ligger Shima Spain Mura, hvilket er en 113 hektar stor forlystelsespark med et spansk tema. Selvom der er tale om en traditionel forlystelsespark med blandt andet rutsjebaner og karusseller, så finder man nemlig også bygninger inspireret af spansk arkitektur, der tilsammen gør forlystelsesparken til en lille landsby, hvilket netop er betydningen af "mura". Men det er dog ikke kun arkitekturen, der er hentet fra Spanien, for i parken afholdes nemlig også parader med paradevogne og dansere fra Spanien i spanske kostumer, så man som besøgende kan få fornemmelsen af, at man bliver trukket ind i den spanske kultur. I parken ligger naturligvis også restauranter, hvor man kan spise spanske retter, og butikker, hvor man kan købe souvenirs - heriblandt merchandise med parkens dyremaskotter.

Shima Spain Mura åbnede i 1994 og har et tilknyttet hotel, og det er derfor populært at besøge parken som et weekendophold. Eftersom Shima Spain Mura er blevet opført i en nationalpark, er der nemlig langt til den nærmeste station, men fra Ugata station er der dog en busrute med forbindelse til Shima Spain Mura, hvor man kan komme til på et kvarter.

 

Total Page Visits: 80 - Today Page Visits: 1