Akayama-undergrundstunnelen

Akayama-undergrundstunnelenI byen Tateyama i Chiba-præfekturet findes en 1,6 kilometer lang undergrundstunnel kendt som Akayama-undergrundstunnelen. Under Anden Verdenskrig fungerede denne som tilflugtssted forbeholdt det japanske militær, så folk i tjeneste havde et sikkert sted at opholde sig i tilfælde af bombeangreb. Tunnelen husede blandt andet en kommandocentral og et hospital, men fordi der var tale om en militærbunker, så var der ikke mange der havde kendskab til dens eksistens, ligesom etableringen af den ikke er blevet dokumenteret. Hvornår tunnelen blev bygget er derfor uvist, men spor tyder på, at arbejdet på den allerede begyndte i slutningen af 1930’erne, før Anden Verdenskrig begyndte. Tunnelen er en af Japans længste undergrundstunneler fra krigstiden, og i 2004 valgte man at gøre et stykke af den offentlig tilgængelig, så folk i dag har mulighed for at tage på opdagelse i og udforske cirka 250 meter af de oplyste gange, der kan være med til at give et indblik i den utryghed, der kendetegnede Anden Verdenskrig på japansk jord. Lofthøjden er kun omkring 2 meter, så besøgende bliver udstyret med sikkerhedshjelme samt lommelygter.

Akayama-undergrundstunnelen ligger 3 kilometer fra Tateyama station. At gå dertil tager cirka tre kvarter.

Total Page Visits: 141 - Today Page Visits: 1