Oyu-stencirklerne

Stencirkler fra den japanske stenalder

Om stedet

Ved Oyu-floden i Akita-præfekturet fandt man i 1931 rester efter en menneskelig civilisation fra den japanske stenalder, da man under en arkæologisk udgravning i området opdagede to store cirkler fremstillet af sten, hvoraf den ene af disse har en diameter på 46 meter, mens den anden har en diameter på 42 meter. De to cirkler befinder sig 90 meter fra hinanden og er i dag adskilt af en vej, som passerer imellem dem.

De såkaldte Oyu-stencirkler blev anlagt med brug af sten, som blev fragtet til området fra Oyu-floden cirka 7 kilometer borte, og selvom man ellers har fundet rester efter bygninger, så mener man ikke, at der var tale om en egentlig landsby. Alt tyder dog på, at stencirklerne i virkeligheden var enorme solure, som blev brugt til at danne sig en forståelse af solens bane på himlen, hvilket dermed har været med til at give indsigt i fortidens kendskab til dette, men andet ved man ikke om dette område, der om ikke andet blev optaget på UNESCOs liste over verdensarv i 2021. Man har desuden opført moderne rekonstruktioner af stenalderhytter, så folk kan få en fornemmelse af, hvordan stedet i sin tid har set ud, dengang det var befolket af mennesker.

 

 Find vej

Oyu-stencirklerne ligger 4 kilometer fra Towadaminami station.