21st Century Museum of Contemporary Art

21st Century Museum of Contemporary Art21st Century Museum of Contemporary Art er det engelske navn for Kanazawa Nijuuichiseiki Bijutsukan, der er et moderne kunstmuseum, som åbnede i Kanazawa i 2004. Museet udstiller moderne kunst af både japanske og internationalt anerkendte kunstnere og er i dag blandt de mest besøgte kunstmuseer i landet. Selve museet er ment som et kunstvært i sig selv, idet det ikke har nogen facade. Der er nemlig tale om en rund bygning, med glasvægge, så man kan gå i ring og betragte omgivelserne fra selve museet, eftersom dette udadtil er omgivet af forskellige udstillinger, som besøgende kan interagere med – heriblandt en regnbue-labyrint af dansk-islandske Olafur Eliasson, lidt ligesom den han har lavet til taget på ARoS. Folk kan også interagere med flere udstillinger på selve museet, og her er værket “Swimming Pool” af Leandro Erlich det mest kendte, hvilket nok skyldes, at man må tage billeder af dette, hvilket er forbudt blandt de fleste af museets andre udstillinger. “Swimming Pool” er en falsk svømmepøl, som besøgende kan betragte både oppefra og i selve poolen, så det altså ser ud som om, at der står folk i vandet. Dette er dog også en fast udstilling i modsætning til mange af museets andre samlinger, der er midlertidige og derfor hele tiden skiftes ud.

21st Century Museum of Contemporary Art ligger 2,5 kilometer fra Kanazawa station. Herfra går der dog flere busser til museet og den hurtigste af disse kan klare turen dertil på 10 minutter.

21st Century Museum of Contemporary Art34total visits,1visits today