Denmark House

Denmark HouseKaratani Komuten er et japansk byggefirma, der blev grundlagt i 1946, og i 1996 etablerede man et projekt kaldet Denmark House, der har til formål at fremme dansk byggedesign i Japan. Karatani Komuten importerer simpelthen materiale, byggeteknikker og indretningskoncepter fra Danmark med det formål at opføre dansk-inspirerede huse i Japan med et typisk dansk interiør. Karatani Komuten introducerer på den måde japanerne for at aspekt ved den danske kultur, og firmaet har både en husmodel og et såkaldt showroom, som japanerne kan vælge at besøge, så de kan se, hvordan et klassisk dansk hjem ser ud. Husmodellen er et rødt murstenshus med sort skråtag, som blev opført i 2007, mens showroomet består af forskellige rum, der har til formål at vise dansk indretning og design med brug af danske møbler, der desuden også findes i den fuldt møblerede husmodel. Alle har lov til at komme forbi showroomet og modelhuset, men for at få adgang, skal man huske at kontakte Denmark Hous og lave en aftale.

Både showroom og husmodellen befinder sig tæt på hinanden i Nishinomiya, hvor showroomet kun ligger 300 meter fra Koshien station.

Total Page Visits: 30 - Today Page Visits: 2